Helproteser
At få en helprotese er en stor beslutning. Derfor lægger vi stor vægt på at rådgive grundigt i samarbejde med vores tandtekniker.
En helprotese er det de fleste i daglig tale kalder et gebis. Helprotesen erstatter alle tænderne i over- eller undermund og hviler udelukkende på gummen.
Med klinikkens tandtekniker Morten Pank Fischer, som er en erfaren tandtekniker og laboratorietekniker, har vi ikke alene mulighed for at give grundig og seriøs rådgivning. Morten har også et stort indblik i de nyeste digitale muligheder i forhold til den tekniske del af protesefremstillingen.
Tandklinikken har således nyligt investeret i nyeste teknologi til fremstilling af proteser….en teknik, der grundet en kompensering af protesematerialets sammentrækning under afbinding, skaber bedre pasform og dermed sugeevne for den enkelte protese. Endvidere er styrken i proteserne nu forbedret grundet en anden sammensætning af protesematerialet end hidtil.
Morten er på klinikken alle ugens dage, og du kan derfor hurtigt få hjælp, hvis der sker uheld med din protese, eller du har behov for, at vi skal omstille den.
Har du problemer med en ustabil eller løs protese, eller ønsker du at kunne tygge bedre med din protese, kan vi indsætte tryklåse i den. Der skal blot være mulighed for, at tryklåsene kan klikke på implantater eller tilbageværende naturlige tænder. Da klinikken råder over de nødvendige kompetencer i forbindelse hermed, kan vi tilbyde at lave såvel protese som indsættelse af implantater her i huset.
Ring til os på tlf:
Åbningstider
Mandag – torsdag 8 – 17
Fredag 8 – 15
Har du brug for akuthjælp uden for vores åbningstider, kan du kontakte tandlægevagten her.
Vi har fokus på:
Helproteser
Vi kan nu grundet ny teknologi tilbyde stærkere helproteser med bedre pasform og derved forbedret sugeevne. Ring og hør nærmere.
Proteser uden bøjle
Du kan i dag få en protese uden synlige bøjler. Vi kan nemlig - i stedet for bøjler - fæstne protesen på det, vi kalder tryklåse eller teleskopkroner.
Delprotese
En delprotese er en god løsning, når du har naturlige tænder, som delprotesen kan støtte på. Samtidig er det økonomisk overkommeligt.